Däck och fälgar i Sverige Dæk til Norge Support +45 2840 1314
FrameTop

ONLINE SUPPORT
Tlf.: +45 2840 1314



FAQ om dæk og fælge

Denne FAQ side bliver løbende fyldt op med spørgsmål og svar omkring Dæk og fælge:

Bigwheels.dk er 100% Dansk ejet selskab med mere end 20 år i dæk og fælge branchen.

 

Spørgsmål: Kan jeg være 100% sikker på at de hjul jeg køber hos jer passer på min bil?
Svar: 
Ja!
Vi behandler alle vore ordre manuelt, og vi har meget erfarent personale til at dobbelt tjekke, at vores kunders bestillinger passer til kundens bil.
Vi tilbyder denne sjældne tryghed ved online køb.

 

Spørgsmål: Kan jeg selv monterer hjulene jeg har købt hos jer ?
Svar:
Ja!
Når vi har leveret dig et sæt dæk og fælge er det klar til at blive monteret på din bil.
Så det er i princippet bare at skifte ét hjul ad gangen.
Se evt. vores lille huskeliste for montage af hjul på bil.

Montage Vejledning af alufælge og dæk på biler



Spørgsmål: Kender I gode kvalitets steder at få monteret mine hjul (hvis jeg ikke vil selv) ?
Svar: Ja!
Vi arbejder sammen med flere dækcentre i hele Danmark, hvor du som Bigwheels.dk kunde kan bestille tid til hjulmontering af dine hjul købt hos os.
Hjulmonteringen betaler du direkte til det valgte dækcenter.

 

Spørgsmål: Hvorfor har EU introduceret et Dækmærkat?
Svar: For at standardisere informationerne om effektivisering af brændstofforbruget, vejgreb på våd vej samt støj, har EU introducere en obligatorisk mærkat på alle nye dæk.  Fra 1. november 2012 skal alle dæk produceret efter den 1. juli 2012, der sælges i Europa være påhæftet en dækmærkat.
Intentionen med indførelse af mærkaten er at give forbrugeren nogle vigtige oplysninger, der kan være til hjælp når man skal vælge nye dæk.
Maj 2021 har EU introduceret et nyt EU dæk label

Dæk EU label 2021
Spørgsmål: Hvordan skal jeg forstå EU label?
Svar: Dækmærkatet giver information om tre kriterier:
  • vådgreb/bremseegenskaber
  • brændstoføkonomi/rullemodstand
  • ekstern støjniveau

Dette er blot nogle få af mange vigtige kriterier for et dæks egenskaber. Men vi er kommet meget langt med disse 3 kriterier, når vi skal købe dæk.

 

Hvilke dæktyper gælder dækmærkaten for?
Dækmærkaten vil generelt gælde for personvognsdæk, SUV/4x4-dæk, varevognsdæk og lastvognsdæk.

Hvordan aflæses mærkaten?

Rullemodstand (brændstofsøkonomi)
Dæk EU Label Rullemodstand

Vejgrep i vådtføre (bremseegenskaber)
Dæk EU Label  Vejgreb

Støj (eksternt)
dæk EU Label Ekstern støj

Trafikstøj er et relevant miljøanliggende, der bestemmes af:

  • Trafiktæthed og køretøjstyper
  • Kørsel
  • Samspil mellem dæk og vej

3 klasser fra 1 (mindst støjende) til 3 (mest støjende)
Udvendig støj måles i decibel (dB)og kategoriseres i forhold til nye europæiske regler om støj, der trådte i kraft i 2016.
3 dB er mærkbar forskel. Vi anbefaler ikke at man bruger dæk som har dB højere end 74.

For yderligere information kig eventuelt denne Video fra BRIDGESTONE

Andre betegnelserne på dæk:
Der står mange forskellige tal på dæk siden:
205/55R16 , det betyder at dækket er 205 i bredden, og har en dæk højde på 55% af 205 og at det sidder på en 16" fælg.
Så kan der også stå eksempelvis 91 H, 91 betyder load indeks 91 og det betyder at dækket kan tåle et tryk på 615 Kg.
H betyder at dækket er godkendt til hastigheder op til 210 Km/t.
Der kan også stå  DOT  12/21  det betyder at dækket er produceret i uge 12 i år 2021

VIL DU HAVE INFO OM LOADINDEKS OG HASTIGHED ANGIVELSER ?

Spørgsmål: Hvilket dæktryk skal jeg bruge?

Det er meget individuelt fra biltype til biltype, men der står oftest noteret i bilens fører dør, brændstofdæksel eller i bilens instruktionsbog.
Roden til meget ondt med dæk er for lidt dæktryk så Husk hellere lidt for meget dæktryk end for lidt.
Ring meget gerne til kundesuppport hvis du ikke helt finder de dæktryks informationer du søger. 

I 2014 blev der på EU niveau indført at alle personbiler skal kunne kontrollere dæktrykket fra bilen.

Spørgsmål: Hvad betyder TPMS?
T(yre) P(ressure) M(onitoring) S(ystems) eller på dansk dæktryksovervågningssystem.

Spørgsmål: Hvem har brug for TPMS?
Efter 1. november 2014 gælder det alle nyregistrerede biler og campingvogne.

OBS: En kort præcis gennemgang:

Alle biler registreret første gang den 1/11 2014 og fremefter skal have dæktryksovervågningssystem.

Direkte dæktryks overvågning:
Hvis du kan se i bilens display hvor meget dæktrykket er eksempelvis 2.8 bar, så skal du 
tilkøbe TPMS ventiler og de købes i bunden af varekurven og koster ca. 1.800,00 for 4 stk med moms.

Inddirekte dæktryks overvågning:
Kan du ikke se dæktrykket men eksempelvis kun der er for lidt dæktryk har den ikke dæktryks ventiler men bilen
måler det selv via ABS bremsesystemet.
Også den lidt mere tekniske tvivl så ring venligst og hav reg. nummer klar på bilen telefon 28401314 .

Spørgsmål: Hvad er TPMS?
TPMS er et system, der er bygget ind i bilen, til at overvåge trykket i dækkene. Der skelnes mellem direkte og indirekte systemer.
Hvis der sker et tryktab i et eller flere af dækkene vil føreren blive alarmeret via en alarm i et display.

Spørgsmål: Hvorfor bruge TPMS?
Der er tre hovedårsager til at bruge TPMS:

- Øger sikkerheden
- Reducerer brændstofforbruget som følge af et mere korrekt dæktryk
- Forlænger dækkets holdbarhed (mange dæk slides unødigt hurtigt på grund af forkert dæktryk)

Selv mindre ændringer i lufttrykket bliver registreret.

Spørgsmål: Hvordan virker direkte TPMS?
En sensor måler lufttrykket i dækket, samt luftens temperatur. Denne information sendes til en styreenhed i køretøjet. Afhængig af systemtype kan man enten konstant aflæse det, se det ved at trykke på en knap og/eller få en alarm ved for lavt tryk.
Det direkte system kan registrere både pludselige og 'sivende' ændringer i trykket. 

 

Spørgsmål: Hvordan virker indirekte TPMS?
Indirekte systemer beregner trykket ud fra hjulets omdrejningshastighed via ABS sensorer eller andre sensorer.
Der måles på to fysiske kriterier: rulleomkreds og lydfrekvens. Her sammenlignes med køretøjets øvrige hjul.

 

Spørgsmål, har min bil TPMS ventiler eller er den med indirekte system ?
Hvis tvivl tag venligst kontakt til vor kunde support, har du bestilt et hjul sæt, og hvis vi er i tvivl tager vi kontakt til dig.
På den måde modtager du en rigtig løsning.

 

Spørgsmål: Hvad er fordele og ulemper ved disse systemer?

Det direkte system er meget præcist i sine data. Der kan desuden afsløre tryktab ved et holdende køretøj eller ved reservehjulet for den sags skyld.
Ulempen er det ekstra arbejde til indstillinger, når man skifter dæk fx mellem sommer-og vinterdæk eller får nye dæk.
Sensorer skal være installeret i alle hjul, der bruges til bilen.
Og sensorerne er med batteri og batteri har en levetid.

Det indirekte system er ikke så præcist som det direkte, da det ikke direkte kan måle temperatur og lufttryk.
Målinger kan også kun foretages, når køretøjet bevæger sig.
Omvendt er det betydeligt nemmere, når der skal skiftes hjul, da der ikke er behov for dæktrykssensorer.
På længere sigt kan dette system dog også føre til unøjagtigheder, da det kun måler ændringer i forhold til den aktuelle værdi (som ikke behøver at være det samme som den foreskrevne). 

 

Spørgsmål: Hvad med vedligeholdelse og service på direkte system?
TPMS får betydning for både bilejeren og forhandleren/værkstedet. Der er jo involveret elektronik i de dæktryksventiler, så bil og ventiler skal kunne "tale" sammen, det kan de som oftest ved at man som bilejer, aktiverer de nye dæktryksventiler via en guide i bilens manual. dette skal kun gøres engang per hjulsæt.
Husk at ventilerne har batterier indbygget og de kan ikke skiftes, så når de er brugt op skal man købe nye ventiler. 


Spørgsmål: Kan jeg genbruge de dæktryksmålere (TPMS), som sidder i de fælge, som fulgte med bilen?
Svar: Ja, man kan godt genbruge de originale dæktryksmålere, som fulgte med de originale fælge til bilen.
Sørg for at overflytningen af måleren foretages af en kvalificeret person, og husk at få alle dele med over (der er en hel del smådele). 

 

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man ikke installerer dæktryksmåler og bilen er beregnet til det?
Svar: Det afhænger af den enkelte bilmodel.
For langt de fleste biler vil det 'blot' betyde, at en advarselslampe for fejl i dæktryksmåleren vil lyse i instrumentbrættet
(og vil vedblive med at lyse indtil 'fejlen' er rettet). 
Se instruktionsbogen for nærmere oplysninger.

 

Spørgsmål: Hvilke lovgivningsmæssige krav er der til TPMS?
Som udgangspunkt iflg. EU-lovgivningen skal TPMS installeres af bilfabrikkerne. Der foreskrives IKKE hvilket system, der skal anvendes.
Både direkte og indirekte systemer er tilladte, så længe de overholder ECE -R 64. ECE -R 64 specificerer kun funktionaliteten.
En defekt TPMS er bilejerens ansvar og skal øjeblikkeligt repareres.


Vi er meget glade for alle de spørgsmål om dæk og fælge vi modtager på telefonen og på email.

Vi lister her en del forskellige spørgsmål op som vi har fået med tilhørende svar:

Spørgsmål : er alufælge bedre end stålfælge?
Svar:  Der er ingen forskel på styrken i alufælge kontra stålfælge, ofte holder lakken dog bedre på en alufælg end på en stålfælg.
Udseendemæssigt synes vi jo at alufælge er de pæneste.

 

Spørgsmål :  alufælge hvad betyder ET mål ?
Svar: Et målet er for mange kunder et stort mysterier, men det er faktisk ikke så vanskeligt at forstå.
Jo højere ET mål jo længere går fælgen ind under bilen, og jo lavere ET mål jo længere går fælgene ud.
Der er jo så lovmæssige begrænsninger på hvad man må monterer på sin bil.
Man må ikke forhøje ET målet med mere end den pågældende bil er godkendt til at køre med.

 

Spørgsmål : hvad skal alufælge spændes med ?
Svar:  Man skal altid spænde med en momentnøgle, og det er lidt forskelligt hvor mange Newton meter man spænder alufælgene med,
det svinger fra biltype og alufælge type, men kontakt os så kan vi give konkret svar de fleste af gangene.
Men normalt er det cirka 120 til 140 Nm.

 

Spørgsmål : hvad vejer alufælge ?
Svar : Der findes ganske få alufælge som er lettere end stålfælge, men generelt skal man lidt afhængig af fælg størrelse regne med at en alufælg vejer cirka 9 – 10 Kg.

 

Spørgsmål : hvilken maling bruges til alufælge ?

Svar : Det er stort set ikke muligt af få farvekoderne (RAL farvekoden) fra alufælge fabrikkerne, så vi anbefaler folk at køre forbi et auto lakeringsfirma og få dem til at male alufælgene, men ofte er prisen det samme som at købe nye fælge.
Man kan også hvis man selv vil ”lap” male købe en malet stift hvor farven ligner.

 

Spørgsmål : hvordan rengøres og renses alufælge ?
Svar : Man rengøre sine alufælge på den bedste måde ved at vaske dem minimum 1 gang om ugen i autoshampoo.
Sørg altid for at holde fælgene rene således at skidt og snavs ikke sætter sig fast i lakken.

 

Spørgsmål : Tåler alufælge salt ?
Svar: Ikke meget tåler salt !!! Men nogle alufælge, dem som vi betegner som Vinter godkendte tåler salt bedre end andre.
MEN de skal holdes rene vaskes en gang om ugen, for ellers vil saltet spise sig ind i lakken. 

 

Spørgsmål: Brugte alufælge og dæk er det en god ide ?
Svar:  Nu ved vi jo godt at vi sælger nye dæk og fælge,
Men vi taler med så mange kunder der har købt brugt og som har meget dårlige erfaringer:
Dæk og fælge er skæve det opdager man jo først når man er kørt hjem og har fået dem monteret.
Der mangler centerringe eller bolte og de kan være svære at skaffe.

Så i og med priserne på nye hjul er så billige, mener vi ikke at man sparer noget særligt ved at købe brugt.

 

Ny fælge og dæk købes her til Danmarks billigste priser

Spørgsmål: hvordan måler man afstanden mellem bolthullerne ?
Svar: Dette er utrolig sjældent vi bruger dette, stort set aldrig kun specielle biler som vi ikke kender !!
Og dem er der ikke mange af !!.

Men vi får spørgsmålet når kunder med ældre biler ringer til os.

Boltcirklen handler om hvor mange bolthuller fælgen har og dens diameter.
Boltcirklen angives som fx 4x100, hvilket betyder 4 bolte med 100 mm cirkeldiameter.
Cirkeldiameter er et mål mellem to bolte målt henover centerhullet.

På en 4-bolt fælg måler du fra det ene bolthul yderkant til bolthullets inderste kant på tvær af centerhullet.
Forskellige biler har forskellige boltcirkler, hvilket betyder at en fælg ikke passer til alle biler.

 På en 5-boltshul fælge måler man boltcirklen ved følgende:

  •  Mål hele bolthullets diameter (A)
  •  Mål fra bolthullets kant til navhullets kant (B)
  •  Mål navhullets diameter (C)

Boltcirklens diameter på en 5 huls fælg regnes således ud = A + Bx2 + C.

 

Så har vi listet forskellige spørgsmål om vinterdæk og fælge:

Spørgsmål: Er vinterdæk lovlige om sommeren ?
Svar: Ja der findes ingen regler pr. 27.09.20 om at vinterdæk ikke kan bruges hele året.

 

Spørgsmål: Er vinterdæk nødvendige ?
Svar: Ja, det mener vi de er, kører du i koldt vejr og især vådt og koldt, er vinterdæk et must.
FDM er af samme overbevisning.

Spørgsmål: Er vinterdæk lovpligtige i Danmark og andre lande ?
Svar: Nej vinterdæk er ikke lovkrav i Danmark endnu.
Vi har fundet information om vinterdæk i vores nabolande:

  • Vinterdæk i Sverige: Lovpligtigt i perioden 1. December til 31.Marts og i vinterføre
  • Vinterdæk i Norge: Ikke lovpligtigt, men sommerdæk skal have min. 3 mm mønster og snekæder skal monteres i vinterføre
  • Vinterdæk i Tyskland: Det er lovpligtigt at have vinterdæk eller helårsdæk på bilen, når der er vintervejr i Tyskland.

 

Spørgsmål: Er vinterdæk blødere end sommerdæk?
Svar: Ja, de er opbygget med bløde lameller hvis egenskaber virker ved plus ca. 7 grader og nedefter, de er ikke sikre at køre med i 25 plus grader. 
Vi mener at vinterdæk er farlige i 25 plus grader, og også at sommerdæk er farlige i 5 minus grader, og især vådt føre.

 

Spørgsmål: hvad koster vinterdæk ?
Svar: Det afhænger lidt af størrelse men kig her og få Danmarks bedste pris på vinter dæk

 

Spørgsmål: hvad koster vinterdæk med fælge og hvad er bedst ?
Svar: 
Det afhænger også lidt af biltype, men vi har helt sikkert Danmarks billigste pris på komplette dæk og fælge.
Mange fordele ved at have komplet hjul, du behøver ikke vente på at dækcenter har tid, du kan selv skifte hjul på bilen.
Køb dine Komplette dæk og fælge her

 

Spørgsmål: hvordan opbevarer man vinterdæk ?
Svar: Både dine vinterdæk på fælge og sommerdæk på fælge, skal stables ovenpå hinanden og stå tørt opbevaret.

 

Spørgsmål: hvad er bedst vinterdæk med stålfælge eller alufælge ?
Svar:
Sikkerhedsmæssigt er der ingen forskel om du bruger alufælge eller stålfælge, bare du bruger vinterdæk så synes vi det er forsvarligt.

Stil gerne flere spørgsmål til os enten på online@bigwheels.dk eller på telefon 2840 1314


FrameTop
 
KONTAKT
BIGWHEELS.DK
online@bigwheels.dk
Tlf.: +45 2840 1314
CVR: 25109341
Info
Sitemap
Direkte Betaling

Facebook
Twitter
©CopyRight Bigwheels Aps 2021 Alle Rettigheder Reserveret!